11. oktober 2019: Hvad sker der med Danmarks ønske om støtte til opbygningen af Nord- og Østsyrien?

By | 11. oktober 2019

 

 

Regeringens forslag om at sende et kirurghold til Nord og Øst Syrien ser umiddelbart vanskeligt ud. Men sigtet bør fastholdes. Behovet for det er større end nogen sinde. Og det kan danne en vigtig kerne for en bredere indsats i nærområdet, både for lokalbefolkningen og de mange flygtninge. For at udvikle denne mulighed, bør regeringen etablere en repræsentation for de Nord- og Øst Syriske myndigheder i Danmark, på linie med hvad mange andre europæiske lande allerede har gennemført.

Udenrigsminister Jeppe Kofoed, Statsminister Mette Frederiksen og Forsvarsminister, Trine Bramsen, ved fremlæggelsen af regeringens bidrag til fremme af international fred og sikkerhed, på et møde i Udenrigspolitisk Nævn d. 5 september 2019.

Den danske regering har ønsket at gå ind i en aktiv støtte af Nord- og Østsyriens kamp mod Islamisk Stat, såvel militært som civilt. På et møde i Udenrigspolitisk Nævn d. 6. september fremlagde regeringen en række militære bidrag til fremme af international fred og sikkerhed i nogle af verdens brændpunkter, hvor det nordlige og østlige Syrien blev særligt fremhævet. Det skyldtes især USAs ønske om i højere grad at involvere de europæiske allierede i den internationale kamp mod Islamisk Stat.

Statsminister Mette Frederiksen udtalte, at hun selv var overrasket over så godt kampen mod Islamisk Stat var gået i det Nord- og Østlige Syrien. Udenrigsminister Jeppe Kofoed påpegede, at en dansk militær indsats i Syrien i den fortsatte kamp mod Islamisk Stat ikke blot ville være støtte til brandslukning, men derimod havde til hensigt at skabe sikkerhed, stabilitet og – på sigt – en positiv udvikling i Europas nærområder, idet det vil være knyttet til en langsigtet diplomatisk, økonomisk og udviklingspolitisk indsats.

Forsvarsminister Trine Bramsen fremhævede, at Danmarks sikkerhed og danskernes tryghed styrkes, når vi tager aktiv del i den internationale kamp mod terrorisme og ufred, og at ethvert fremskridt i kampen mod Islamisk Stat også er et fremskridt for os. Det danske forsvars evner, materiel og soldaternes kunnen er særdeles efterspurgt af vores allierede. Derfor foreslog regeringen, at man sender et kirurghold på 14 personer fra Forsvaret til Nord- og Østsyrien, hvor de vil være udstationerede på en base for den internationale koalition, der både skal operere i Syrien og i Irak. Det samlede budget for denne indsats udgør 400 mill. Kr., og det er planen at realisere denne indsats i begyndelsen af 2020.

 

Kan fremsendelsen af det danske Kirurg-hold fortsat gennemføres? Ja, det er muligt!

Efter præsident Trumpfs beslutning om at trække sine tropper ud af Syrien kan det umiddelbart se ud som om initiativet nu hænger i en tynd tråd. Men man kan omvendt med samme ret fremføre, at netop argumentet om at ville støtte i nærområderne i forbindelse med de konflikter, der har skabt flygtningeproblemer, nu gør det endnu mere påkrævet at arbejde for fortsat at  gennemføre projektet. Denne argumentation er netop blevet fremført af europarådspolitikeren fra Venstre, Michael Aastrup Jensen. Han har påpeget, at det i realiteten kun har været 50 amerikanske soldater udstationeret i det Nordøstlige Syrien på grænsen til Tyrkiet, der hidtil har holdt det tyrkiske styre tilbage fra at angribe Nord og Øst Syrien, og at det netop har kunnet lade sig gøre, dels fordi det var en styrke fra en NATO-allieret, som Tyrkiet nødvendigvis måtte bøje sig for, dels fordi der i realiteten kun er et ganske begrænset antal indfaldsveje for en egentlig invasion med landstyrker langs med den tyrkisk-syriske grænse. Han mener derfor, at man blandt EUs NATO-lande bør kunne stille et sådan ret llille kontingent af EU-tropper på benene, så den fortsatte invasion kan stoppes.

Perspektivet for en sådan indsats kan ses i umiddelbar forlængelse af den beslutning, der er taget i EU sent onsdag om, at EU afviser enhver tyrkisk plan om at ville etablere det, man har kaldt en ”sikker zone” i det nordlige Syrien. Det ser ud til at være sket, efter at det franske udenrigsministerium (der hidtil har været den vigtigste europæiske partner for Den International Koalition til bekæmpelse af Islamisk Stat) har holdt møder med de Europæiske allierede for at undersøge mulighederne for sætte en stopper for det tyrkiske angreb.

Kan dette gennemføres, vil mulighederne for at  kunne sende et kirurghold til Nord og Øst syrien fortsat være til stede, f.eks. på baser, som det franske militær har overtaget ledelsen af. Men man skal også være opmærksom på, at det amerikanske militær jo fortsat støtter SDF, militært og logistisk.

Videre perspektiver: Etablering af en repræsentation for de Nord- og Øst Syriske myndigheder

Men der er også vigtige videre perspektiver. Man skal huske på, at den ganske velfungerende Nord- og Østsyriske civile administration i høj grad er decentralt opbygget, så de rystelser den tyrkiske invasion påfører civilsamfundet, ikke umiddelbart behøver at lamme samfundets administrative og demokratiske funktioner. Her er der behov for, at den danske regering fastholder sit sigte med indsatsen i nærområdet. Det allervigtigste i en sådan indsats er at etablere en repræsentation for de Nord og Øst syriske områder i Danmark, der kan bistå med i praksis at sikre lokal forankring og et bredere perspektiv for kirurg-projektet. Det vil også kunne bane vejen for, at en yderligere diplomatisk indsats kan understøtte det civile arbejde i nærområdet, både for lokalbefolkningen og for de mange flygtninge, som ønsker at slå sig ned i dette område i Syrien, der hidtil har været forskånet for mange af borgerkrigens rædsler. En lang række europæiske lande har allerede etableret repræsentationer for de Nord- og Østsyriske myndigheder. Man skal i den forbindelse være opmærksom på, at i forbindelse med de forhandlinger, der op til invasionen blev gennemført mellem USA, Tyrkiet og SDF omkring ”sikkerhedszonen”, fastholdt SDF under hele forløbet, at man gerne ville tage imod alle syriske flygtninge fra Tyrkiet til Nord Øst Syrien. Man havde blot en betingelse: Nemlig at flygtninge, der var under mistanke for at have begået krigsforbrydelser eller andre krænkelser af menneskerettighederne, skulle stilles for retten. Det er ikke noget, der har haft høj prioritet i Tyrkiet, mildt sagt. Men det er en indstilling, der burde skabe respekt og genklang hos danske myndigheder i deres bestræbelser på at yde en humanitær indsats i nærområderne.

Kilder:

Mads Outzen og Martin Mauricio, 2019: Regeringen vil øge dansk bidrag til militære operationer. Altinget, 6. september 2019. https://www.altinget.dk/artikel/live-regeringen-praesenterer-militaere-bidrag

Anonymous, 2019: Abdi: Erdogan’s concern is not about security but about invasion.ANF, 3. Oct. 2019.

En række twittermeddelelser fra Syria.liveuamap.com