11. oktober 2019: Othman: Tyrkiet kan meget vel gennemføre deres trusler

By | 11. oktober 2019

Allerede inden præsident Trumps seneste udmelding om en amerikansk tilbagetrækning fra Syrien udtalte en talsmand for Nord og Øst Syriens øverste organ, Det Syriske Demokratiske Råd (SDC), at man ikke kunne udelukke et angreb fra den tyrkiske besættelsesmagt på områderne i nord og østsyrien. Men han vurderede, at befolkningen i Nord og Øst Syrien var parate til at besvare sådanne angreb.

Amjed Othman, der er talsmand for Syriens Demokratiske Råd (SDC) kommenterede allerede d. 5 oktober de seneste trusler fra den tyrkiske besættelsespræsident  Erdogan, om igen at angribe det nordlige og østlige Syrien på et tidspunkt, hvor SDF har gennemført sine forpligtigelser, hvad angår de trilaterale aftaler om sikring af grænsen mellem Tyrkiet og Syrien.

Han understregede, at den nye tyrkiske eskalering var et tegn på Tyrkiets manglende tilfredhed med de trilaterale aftaler mellem De Syriske Demokratiske Styrker, USA og Tyrkiet.

Han noterede sig, at Tyrkiet og dets partnere i Forfatningskommissionen ønsker at ødelægge den Demokratiske Autonome Administration og underminere sikkerheden og stabiliteten i regionen, ”Der er en høj sandsynlighed for, at Tyrkiet vil føre sine trusler ud i livet, sagde han.

Othman understregede, at de vil fortsætte med de diplomatiske relationer sammen med de involverede parter i den syriske sag, men sagde også: ”Befolkningen i regionen, dens administration og SDF, vil ikke forholde sig passivt over for noget som helst angreb på regionen.”

Kilde:

Ahmad Samir og Mohammed Akenji, 2019: Othman: Turkey is very likely to carry out its threats. ANHA, 5. Oct. 2019