10. februar 2020: Ilham Ahmed: Rusland står last og brast med regimet

Af Mohammed Ahmed, nyhedsbureauet Hawar News, ANHA

Ilham Ahmed, leder af Det Syriske Demokratiske Råd (SDC)s formandskab, har kritiseret Ruslands manglende mægling mellem Nord øg Øst Syriens Autonome Administration og Det Syriske Regime, og opfordrer Rusland til at forholde sig neutralt til begge sider og ikke knytte sig til regimet.

I et interview med Hawar News om, hvad Syrien er udsat for, og hvordan der kan skabes sikkerhed i Syrien, har Ilham Ahmed talt om de russiske bestræbelser på at gennemføre samtaler mellem den Autonome Administration i Nord og Øst Syrien og Det Syriske Regime, de krav, som begge parter har opstillet, og i hvilken udstrækning, der har været fremgang i den politiske proces.

’Vi har ikke modtaget noget som helst forslag fra den russiske regering’

Ilham Ahmed anførte i starten af interviewet, at Rusland fra tid til anden bruger situationen i Nord og Øst Syrien til at lægge pres på Tyrkiet for at opnå indrømmelser på andre felter og sagde: ”På det seneste er der blevet udbredt et dokument til medierne om, at Moskva-regeringen har formidlet en aftale mellem den Autonome Administration og den syriske regering. Et sådant dokument eksisterer ikke, og er langt fra sandheden. Vi har ikke modtaget noget som helst fra den russiske regering om en sådan aftale med den syriske regering”. Ilham Ahmed tilføjede: ”Men det er velkendt, at Moskva-regeringen ofte spreder rygter til medierne for indirekte at sende signaler til Tyrkiet om en mulig aftale, med det formål at opnå indrømmelser fra Tyrkiet på forskellige områder, som Idlib eller andre regionale brændpunkter”.

’Dialogen er brudt sammen på grund af regional indblanding’

Hun påpegede de fortsatte bestræbelser fra Det Syriske Demokratiske Råds side, for at nå frem til de basale forhold, der kan danne grundlag for en aftale med den syriske regering, og sagde: ”Bestræbelserne fortsætter, og vi prøver på at gøre mere, men der er en afbrydelse i dialogen på grund af de regionale indblandinger, der ind i mellem stopper dialogen sammen med den logik og stil, der knytter sig til den syriske regerings behandling af sagen: nemlig ved at bruge magt og militære løsninger for at løse problemerne i Syrien, og stå stejlt omkring de politiske løsninger, hvad enten det drejer sig om Geneve processen eller dialogen med den Autonome Administration”.

’Mæglerrollen må være neutral, når den tager stilling’

Ilham anførte, at russerne trækker tiden ud i det uendelige, hvad angår forhandlingerne mellem de to sider, og hun sagde: ”Skønt der har været holdt en serie møder forskellige steder i Nord- og Øst Syrien, har der ikke hidtil vist sig nogen synlige resultater på grund af mangel på udvikling i dialogen”.

Ilham Ahmed forklarede, at når man vil udvise alvor i en mægling og påtage sig mæglerrollen, så må man bevise sin neutralitet og upartiskhed over for parterne i de standpunkter man indtager. Men det er velkendt, at den russiske regering er den største tilhænger af det syriske regime i alle internationale og interne fora, og at den russiske regerings tætte tilknytning til regimet er tydelig, hvilket fører til en mangel på åbenhed over for en politisk løsning, skønt Rusland er helt overbevist om princippet om decentralisering som en politisk løsning på den syriske krise. Men hidtil har de undgået at støtte dette, og understøtter i stedet den militære mulighed for at løse krisen.

Ilham Ahmed opfordrede den russiske regering til at ændre denne udviklingsvej, og i stedet se det syriske spørgsmål som et politisk, kulturelt, civilt, socialt og økonomisk spørgsmål, der kræver forandringer på alle disse områder og at der arbejdes på dette fundament, ikke på at påtvinge en militær løsning og trække alle parter ind under det syriske regimes kontrol. Hun sagde: ”Syrerne er åbne overfor alle initiativer og udviklingsveje, som den russiske regering måtte vælge, hvis de kan få en seriøs indflydelse på parternes tilnærmelse til en løsning på den syriske krise”.

’Den hidtidige enighed har udelukkende været militær’

Hvad angår russernes krav i den serie af møder, der har bragt de to parter sammen, sagde Ilham Ahmed: ”Den hidtidige enighed har udelukkende været en militær enighed, men også inden for det civile og politiske område har Rusland hidtil kun haft blikket rettet mod den syriske regerings krav. Det vil altså sige, at Rusland ikke ønsker at lægge pres på den syriske regering og skubbe den i retning af seriøse forhandlinger eller gå ind i en seriøs forhandlingsproces med de øvrige parter. Vi håber, at den russiske side vil spille en alvorlig rolle i denne sammenhæng i de næste trin, ved at presse den syriske regering i den retning. Den Autonome Administration er åben for tilnærmelse på dette felt, for at få gang i de essentielle spørgsmål, også hvad angår de konstitutionelle og administrative anliggender”.

 

 

’Lov no. 107 medfører ikke en rigtig løsning på den eksisterende krise’

Ilham Ahmed gav sig til at tale om de krav, som regimet stillede til den Autonome Administration, medieret af russerne, og hun forklarede: ”Regimets krav er tilbagelevering af alt syrisk land til dets overhøjhed, og når man taler om lokale administrationer med dem er det ikke klart, hvad der ligger af rammer og magtfordeling i henhold til lov nr. 107” (*se note nedenfor).

Hun understregede også, at ”denne lov ikke tilvejebringer den rigtige løsning på den eksisterende krise, og den lever heller ikke op til det syriske folks forhåbninger og krav, på grund af tilstedeværelsen af millioner af fordrevne mennesker i udlandet, de hundrede tusinder af ofre for krisen, og de hundrede tusinder af internt fordrevne mennesker i Syrien, og tusinder af forsvundne og til tilbageholdte personer”.

’Decentralisering er hovedkravet’

Ilham Ahmed henviste til de krav, som den Autonome Administration i Nord- og Øst Syrien havde fremført under hendes møder med Rusland og det syriske regime, og hun sagde: ”Den Autonome Administrations krav er altid at fremhæve modellen for autonom administration som en slags decentralisering i Syrien for at løse den syriske krise, hvor der måske ikke er enighed om nogle aspekter, der er åbne for diskussion, men decentralisering er det basale krav, og det er nødvendigt at blive enige om en eller anden form for decentralisering i Syrien.”

Og Ilham Ahmed advarede mod følgevirkningerne, indflydelse af politiske overspringshandlinger, det syriske regimes uforsonlighed og tvetydigheden i den russiske holdning til det syriske folk, ved at sige: ”De politiske overspringshandlinger, der optræder i forbindelse med at nå en løsning har afgørende følgevirkninger for Syriens fremtid som helhed. Regimet tror, at det med fuld kontrol over det syriske territorium vil være i stand til at løse krisen, men realiteten er, at områderne under dets kontrol gennemlever en meget dyb økonomisk krise, og derfor vil krisen fortsætte under de fortsatte amerikanske sanktioner, der er rettet generelt mod Syrien, ikke alene mod regimet”.

’Det er nødvendigt at tage alvorlige skridt for at nå en politisk løsning’

Idet hun refererede til de forværrede økonomiske realiteter som påvirker borgernes liv negativt, og til Det Syriske Demokratiske Råds holdning til de positioner, som det Syriske regime og Rusland gav udtryk for, bekræftede Ilham Ahmed sin tilbagevisning af de amerikanske og internationale sanktioner, der blev påført det syriske folk, samt deres afvisning af at trække tiden ud i bestræbelserne på at finde en politisk løsning på den syriske krise, og at det er nødvendigt at tage alvorlige skridt indenfor rammerne af en politisk løsning, og komme i gang med at hæve den blokade, der er påført Syrien.

Hvad angår samtalerne mellem dem og regimet, lagde Ilham Ahmed som øverste leder af det Syriske Demokratiske Råd vægt på, at regimet først og fremmest må komme i gang med forandringsprocesserne og vise åbenhed overfor den politiske løsning og ikke hæfte sig ved de andre involverede parter, da det jo er dem, der er de hovedansvarlige for at få sat denne proces i gang, hvilket hun forklarede på denne måde: ”Netop denne form for åbenhed, vel at mærke fra alle sider, vil være grundlaget for at kunne lukke mulighederne for udenlandsk indblanding i landets anliggender og dreje Syrien fra en opsplittet situation til et nyt sammenhængende, stærkt og demokratisk Syrien. Så at åbne op for en politisk løsning indenfor rammerne af principper, som alle syrere kan enes om, vil være den vigtigste løsning.”

*Kommentar om Lov no. 107 af Jesper Brandt (der har oversat interviewet fra engelsk): 
Syriens lokale administrationslov No. 107 fra 2011 skulle gøre det muligt for størstedelen af lokalbefolkningen at deltage i forvaltningen under lokale råd på forskellige niveauer, dvs. provinsråd, byråd og kommunalråd. Decentralisering var således et erklæret politisk mål med loven. Spørgsmålet om en decentralisering af magten i Syrien anses af de fleste iagttagere som et helt centralt spørgsmål for udviklingen af demokratiske tilstande i Syrien.

Men i realiteten har forvaltningen af den syriske lov no. 107, samt anden lovgivning med højere politisk prioritet betydet, at loven på ingen måde har styrket det decentrale demokrati:

  1. Således er lokalrådenes ledelse i alle tilfælde udpeget af ”det politiske lederskab”, domineret af Baath-partiet, dvs. præsident Assads inderste kreds.
  2. Baath-partiet (under navnet ”Den nationale Enhedsliste”) er på forhånd sikret 70% af kandidatpladserne til lokalrådsvalg (vel at mærke udpeget af Baathpartiets ledelse: der afholdes således slet ikke valg om disse kandidatpladser), mens en liste med uafhængige kandidater kun kan få 30% af kandidatpladserne, hvor disse kandidater i øvrigt også udpeges i ”tæt samråd med” Baath partiets ledelse. For at kunne opstilles som kandidat er der opstillet en række betingelser omkring kandidaternes personlighed, f.eks. omkring deres ’nationale tilhørsforhold”, hvilket er en fleksibel omskrivning af vurderinger af deres stillingtagen til det syriske styre og senere den syriske borgerkrig. Et WEB-baseret forsøg på kortlægning af deltagelsen i lokalrådsvalg er nået frem til at kun 17% af befolkningen har deltaget i lokalrådsvalg og kendskabet til valgenes gennemførelse har generelt været lavt. Nyvalg til lokalråd har stort set ikke fundet sted siden de allerførste valg på grund af borgerkrigen i Syrien.
  3. En langt mere grundlæggende kritik af lov no. 107 knytter sig til det forhold, at langt de fleste politiske og administrative anliggender ikke delegeres til lokalråd, men fastlægges centralt gennem statslige ministerier eller det øverste råd for lokaladministration, der ledes af statsministeren, som centralt udarbejder direktiver for de ”statslige decentraliserede planer”. Gennemførelsen af disse direktiver administreres i de syriske provinser af Damaskus-udpegede guvernører, som leder de regionale råd, og som ikke kun besidder total magt over deres provinser i alle administrative anliggender, men også lovmæssigt er tildelt juridisk immunitet stillet overfor de lokale råd. Dermed er det lokale selvstyre i de regeringskontrollerede dele af Syrien i realiteten lige så stækkede som alle de kurdisk-ledede byer og kommuner i Øst-Tyrkiet, hvor lokalvalgsvalgte borgmestre er blevet afsat og regeringsudpegede guvernører er blevet indsat som Erdoganstyrets forlængede arm – og hvor også de sikkerhedsstyrker, der har været sat ind imod befolkningen i disse konflikter på forhånd er sikret juridisk immunitet ligegyldigt hvad der sker. Det kan i begge tilfælde ses i forlængelse af en administrativ praksis, der var almindelig under det Ottomanske rige – og som blev ført videre af den franske besættelsesmagt i Syrien helt frem til afkoloniseringen efter 2. verdenskrig.

Kilder:

Ahmed,  Mohammed, 2020: Ilham Ahmed:; Russia is stalling and siding with regime. ANHA, 28 jan. 2020.

Baladi, Enab, 2018: “Decentralization” from Ba’aths Party’s viewpoint. https://english.enabbaladi.net/archives/2018/09/decentralization-from-baath-partys-viewpoint/.

Gharibah, Mazen, 2018: Local elections in post-agreement Syria: Opportunities and challenges for local representation. Conflict Research Programme, London School of Economics and Political Science (LSE), London, UK. http://eprints.lse.ac.uk/100144/.

1. marts 2019: Befrielsen af det sidste landområde for Islamisk Stat I Nordøstsyrien trækker ud

Det sidste område for Islamisk Stat i Østsyrien ligger ved landsbyen Hawi al-Dandal i Baghouz-området langs floden Eufrat nord for grænsen til Irak. Det er et tætbefolket landbrugsområde, der igennem de seneste år desuden har været et vigtigt transit- og militærindustriområde for Islamisk Stat. Flygtninge fra Baghouz-området har typisk trukket syd og øst over langs floden, men når de er nået til det højtliggende Baghouz-plateau øst for området, har de været nødt til at bestige de stejle skrænter op til plateauet for at komme til opsamlingsstederne for SDFs styrker. Det er vanskeligt, og de er samtidigt udsat for beskydning fra alle sider. Der er ca. 3 km fra vest-kanten til østkanten af satellitbilledet.

Siden d. 17. februar har hjemmesiden https://syria.liveuamap.com farvet hele landområdet på østbredden af Eufrat ned mod den irakiske grænse gult, som om det nu er helt befriet. Det er et udtryk for, at i den skala, kortlægningen foregår i, vil en afgrænsning af de sidste rester af islamisk stat skulle foregå i en målestok, der er meget finere, end den øvrige kortlægning. Så de små resterende områder på nogle få km kommer ikke med på kortet. Men de er der, og de skyldes, at der stadig eksisterer grupper af fortrinsvis udenlandske Islamisk-Stat-krigere, der ikke vil overgive sig, og delvist også skærmer sig bag civile.

Forud har tilmed gået en lang og  usædvanlig hård periode med omfattende luftbombardementer og voldsomme kampe, der har bølget frem og tilbage på en vanskeligt gennemskuelig måde. Det har både knyttet sig til desperationen blandt de resterende ISIS-styrker, der har vist sig at have haft et langt større omfang end SDF og koalisionen havde regnet med. Samtidigt er der tale om nogle af de mest kampberedte IS-krigere.

Trods omfattende bombninger tages der store hensyn til civilbefolkningen fra SDFs side

Men de stadige geografiske forskydninger af kampene skyldes formentlig også en række taktiske manøvrer og omgrupperinger blandt SDFs styrker, for netop at undgå alt for massive konfrontationer, der både kan være risikable og samtidigt kan gøre det vanskeligt at sikre flugtveje for civilbefolkningen.

Kortserien ovenfor viser den sidste måneds udbredelse af Islamisk stats sidste territorium øst for floden Eufrats mellemste løb (der markerer grænsen mellem Assads Syrien (rødt) og det kurdiske ledede Nordøstsyrien (gult), incl. den sidste ISIS-lomme (gråt) lige nord for det sted, hvor floden løber ind i Iraq). Der ligger flere bebyggelser med navnet Baghouz, og reelt betegner Baghouz stort set hele den sydlige del af det viste område. De tilbageværende områder efter 16. februar ligger fortsat indenfor det område , der er markeret gråt fra d. 14-16. februar – dog overvejende i dets sydlige del. Gråt: Islamisk Stat, Gult: Nordsyrien, SDF. Rødt: Assads Syrien. Fra nordkanten til sydkanten af kortudsnittet er der 15 km. Klik for detaljer.

Som det ses af kortserien, blev Islamisk Stat i perioden 16-26 januar presset stadigt mere tilbage mod Eufrat floden omkring byen Al Marashidah i nord. Men d. 27. januar trak SDF sig tilbage mod syd helt ned mod den irakiske grænse, hvilket gjorde det muligt for Islamisk Stat at bevæge sig syd på til de områder som SDF havde ryddet og hvor det ikke mindst var lykkedes at få evakueret en stor del af civilbefolkningen.

Flygtninge fra Al Marashidah omkring 1. februar. De fortalte, at tusindvis af civile stadigt blev holdt fanget af IS som skjold mod SDFs fremgang.

De flygtende fortalte, at ISIS stadig holdt tusindvis af civle i fange i Baghuzområdet som skjold mod SDF. På det tidspunkt blev det rapporteret, at Islamisk Stats lejesoldater i området blev ledet af Al-Jazrawi, en Saudiarabisk senior-kommandør, efter at den tidligere kommandør var blevet dræbt under kamp af soldater fra SDF. Herefter koncentrerede SDF sig om at få befriet netop det nordlige Al Marashidah, mens et særligt  minerydningsteam fik fjernet de mange miner som ISIS havde placeret i området. Samtidigt rykkede SDF igen frem sydfra, og fik derved atter koncentreret Islamisk Stat på et lille område øst for floden. Efter d. 2. februar trak SDF sig endnu engang tilbage mod sydøst, mens de pressede på nordfra, for at tvinge IS bort fra de sydligste af de områder, de indtil da havde behersket syd for Al Marashidah. Det øgede mulighederne for civilbefolkningen i disse områder for at flygte. Men mange, herunder IS-familier, var tvunget til, eller valgte, at følge med IS sydpå. Fra d. 8. februar rykkede SDF endnu engang frem fra sydøst, så Islamisk Stat igen blev presset sammen på et nyt lille område omkring byerne Ash Shajlah og Baghuz Fawgani omkring 8-13 februar. Begge disse byer blev derefter stort set befriet igen, da SDF rykkede sydpå langs landevejen gennem Ash Shajlah og Baghuz Fawgani og sikrede sig kontrol over vejbroen over Eufrat til Abu Kamal. IS blev derved yderligere presset mod sydøst, men denne gang på en måde, så SDF samtidigt havde sikret sig kontrollen med selve den østlige Eufrat-flodbred. Herved var de sidste IS-grupper blevet helt isoleret.

De sidste kampe foregår især i den sydlige og østlige del af det grå område, der er vist på kortet for d. 14-16 februar.

Satellitfoto af Baghuz-området med de ca. 600 flybombe-nedslag, der har været gennemført fra d. 19. januar til d. 20 februar. Dertil kommer tusinder af artilleriangreb fra franske, amerikanske, irakiske og syriske styrker med vidt forskellig lokalisering omkring området. De sidste kampe og inddæmninger af de resterende ISIS-lejesoldater foregår i det sydlige område, især lige vest for området indrammet som ”Civilian Encampment”. Flygtninge har skulle op på Baghuz-plateauet mod øst for at komme i sikkerhed – se forrige satellitfoto. Klik for detaljer.

Netop Baghuz-området har været udsat for mange angreb gennem den sidste måned, som det fremgår af ovenstående satellitbillede, der viser nedslagene for de ca. 600 flyangreb, der har været gennemført i området fra 19. januar til 20. februar. De voldsomme angreb, som ikke blot har omfattet angreb fra Vest-alliancens fly, men i stort omfang også artilleriangreb fra fransk, irakisk og syrisk side, er blevet kritiseret fra FNs flygtningeorganisation UNHCCR, fordi det har gjort flugtvejene for civile vanskelige. Flugten er i forvejen vanskelig, fordi ISIS straffer de, der søger at flygte og i stor udstrækning har mineret vejene. Flygtninge fra området fortæller, at smuglere tager op til 400 US$ pr. person, hvilket meget få af dem har.

Men det må også tages i betragtning, at Baghuz-området i lang tid har været brugt af Islamisk Stat som transitområde på grænsen til Irak, hvor Baghuz var blevet omdannet  til en industriel zone for fremstilling og opbevaring af militært og logistisk udstyr, som herfra blev distribueret til resten af Islamisk Stat. Området var også blevet samlingspunkt for tusinder af udenlandske lejesoldater, især fra Tyrkiet, Pakistan, Irak, Frankrig, Saudi Arabien, Marokko og Rusland.

Denne militarisering af Baghuz-området blev tydelig for SDF under den vanskelige indtagelse af landsbyen Bagouz al Fawqani, hvor de fandt et stort varehus med våben tilhørende ISIS, samt et medicinsk lager. ”Lejesoldaterne samlede civile omkring ambulancestationen for at blokere vores fremtrængen i området, men vi åbnede sikre veje ud ad området og fik befriet de fleste civile”, har en soldat fra SDF fortalt. ”Efter at vi havde befriet området og specialstyrker fra SDF havde gjort det tilgængeligt, fandt vi et stort varehus fyldt med tunge våben, som maskingeværer og morterer, dushka’er af alle kalibre, samt lette våben og ammunition”.

Et af de mindre berørte områder har været de intensive landbrugsområder i den sydligste del af området nær floden. Det er netop der, hvor flygtninge, der er sluppet væk fra IS i området har samlet sig (angivet som ”civilian encampment”, og afgrænset med gult). Fra området øst herfor har specialstyrker fra SDF bragt tusinder af flygtninge til sikre områder, primært Al Hol-lejren helt oppe i det nordøstligste Syrien ved grænsen til Irak.

Civile flygtninge fra Baghuz-området bringes af specialstyrker fra SDF i sikkerhed nordpå fra landevejen øst for Harse.

Men landbrugsområderne i den sydlige del af Baghuz er bestemt ikke sikre. Den Syriske organisation for menneskerettigheder SOHR vurderede i en twitter-meddelelse d. 22 februar, at der befandt sig  over 260 udenlandske IS-medlemmer på landbrugsejendommene mellem Baghuz og østbredden af Eufrat, samt i tunneller gravet i området. I hvert fald en del af disse bruger civile som skjold mod SDF. F.eks. holder en gruppe ISIS-militante på omkring 120 personer, ledet af en irakisk terrorist, til i den vestlige del af den indtegnede ”civilian encampment” ved landsbyen Hawi al-Dandal. Gruppen holder ca. 100 civile som levende skjold mod angreb fra SDF.

D. 25 februar meldtes om voldsomme natlige kampe mellem IS og SDF, samt omfattende bombardementer af netop dette område. I løbet af natten til d. 26 februar overgav en stor gruppe ISIS-militante sig til SDF i Baghouz.

En gruppe ISIS-militante, der overgav sig til SDF ved Baghouz natten til d. 26 februar efter voldsomme kamphandlinger dagen før.

Fra 1 km  længere nordpå meldte den syriske organisation for menneskerettigheder SOHR samme dag, at SDF havde transporteret 900 ISIS familiemedlemmer, inklusive 89 militante islamister væk fra Baghus-området.

Yasidiernes skæbne

Yasidikvinder fra Shengal, der slap væk fra Baghouz-området i midten af februar. Her er de nået i sikkerhed på Bagouz-plateauet blandt De Syriske Demokratiske Styrker. I glæde over at være befriet, sætter de ild til de forhadte Niqab’er, som de har været tvunget til at gå med under det 4½ år lange fangenskab, organiseret af Islamisk Stats slavemarked

Nogle af de mest opløftende beretninger fra den seneste offensiv mod Islamisk Stat i Østsyrien har omhandlet redninger af Yazidikvinder og -børn, der blev fanget under Islamisk Stats angreb på Shengal i august 2014, og siden solgt eller foræret som slaver til lejesoldater under Islamisk Stat, primært organiseret gennem to slavemarkeder i Raqqa. Under fremrykningen er det lykkedes at få omkring 200 af disse Yazidikvinder vristet ud af kløerne på IS-lejesoldater. Også under de seneste kampe er det lykkedes at befri en række bortførte Yasidikvinder og børn. Disse er hurtigt blevet overdraget til en specialenhed fra YPJ, de kvindelige kurdiske styrker, der så har bragt dem til et særligt Yasidihus i al-Jazeera regionen, for derfra at bringe dem til deres familier.

Disse glædelige begivenheder er desværre blevet relativeret kraftigt af en twitter-meddelelse fra d. 28. februar om, at De Syriske Demokratiske Styrker (SDF) har fundet en massegrav i Baghouz med dusinvis af Yazidikroppe. Det skal dog understreges, at det ikke hidtil har det muligt at få bekræftet denne meddelelse. Men er det tilfældet, må man naturligt spørge:

Hvor mange af deres bødler er sluppet væk? Hvor mange sidder i Al-Hol og håber på, at de lande, hvor de har været statsborgere, ikke vil føre sag imod dem?

Kilder:

En række dagskort fra https://syria.liveuamap.com fra januar og februar 2019.

Anonymous, 2019: Conditions deteriorate for civilians amid fighting in north-eastern Syria. UNHCR, 1. Febr. 2019.

Anonymous, 2019: The journey of death… Hours of conflict for survival. ANHA, 13. Febr. 2019

Anonymous, 2019: ISIS holds thousands of civilians as hostage. ANF, 2. FEBR. 2019.

Anonymous, 2019: SDF besiege IS mercenaries in last km2. ANHA, 12. Febr. 2019.

Anonymous, 2019: SDF: ISIS presence in Baghouz to end in a few days. ANF, 18. Febr. 2019

Anonymous, 2019: Syria: Concerns for Civilians Escaping ISIS Holdout. Human right Watch, Febr. 22, 2019

Anonymous, 2019: 3 Yazidi children liberated by SDF, handed over to Yazidi House. ANHA, 22. Febr. 2019.

Anonymous, 2019: Displaced persons, IS’ families arrive at al-Hol camp. ANHA, 25. Febr. 2019.

Anonymous, 2019: SDF rescued 2 more Yazidi children from ISIS. ANF, 26. Febr. 2019

Anonymous, 2019: Another child from Shengal rescued by SDF in Baghouz. ANF, 1. March 2019.

Al-Ali, Nesrin, 2019: Due to IDPs increasing, al-Holl administration expanded its distance. ANHA. 24. Febr. 2019.

Chulov, Martin, 2019: Krigernes familier flygter fra Islamisk Stats sidste by. Information, 18. februar 2019.

Gabar, Pelsîn Bêrîtan, 2019: The Joy of Yazidi women after their liberation from ISIS. ANF, 16. Febr. 2019

Ibo, Seydo, and Al-Kamiyan, Ahmed, 2019: Leylwa: ISIS uses civilians as human shield, victory is close.l ANHA, 3. Febr.. 2019.

Najjar, Hogir and Ahma, Diyar, 2019: Northern region of al-Baguoz liberated, a weapons depot found. ANHA, 15. Febr. 2019.

Rahaman, Slava Abdull and Tahlo, Rabarin, 2019: Yazidi woman: Daesh took avenge of us after SDF victories. ANHA, 24. Febr. 2019.

1. marts 2019: Forventninger til den endelige sejr over Islamisk Stat i Nordøstsyrien er store – ikke mindst i Raqqa

Selv om Tyrkiet fortsat truer med invasion af det østlige Syrien, og Assad fortsat vægrer sig ved at indgå seriøse forhandlinger med de nordsyriske myndigheder om en samlet syrisk løsning på krisen, så ser befolkningen i Nord-syrien alligevel hen til det øjeblik, hvor SDF kan udråbe sejren over de sidste Islamisk Stat-territorier i Syrien øst for Eufrat. Det gælder ikke mindst i Raqqa, der oplevede en meget hård tid under befrielsen af den store by, der næsten var tømt for sin befolkning inden den endelige befrielse i september 2017, men i dag har en befolkning på 480 000 – næsten ½ mill. Indbyggere.

Nogle af de, der glæder sig mest, er en række socialt højt placerede sheikher for klaner i Al-Raqqa-området. Det hænger sammen med, at det bl.a. er arabiske klaner og stammer fra området omkring Raqqa, hvis sønner – og faktisk også i mindre omfang døtre – har deltaget som frivillige i de Syriske Demokratiske Styrkers (SDF) befrielse af den østlige Deir-es-Zor provins. De er nu med i de seneste kampe på østbredden af Eufrats midterste løb ved Hajin og ned mod grænsen til Irak.

Scheiken for al-Afadela klanen Mohammed Nour al-Theib, Al-Naeem klanens sheik Nouri Ibrahim al-Nouri samt notabiliteten fra al-Hamrat området, Sitam Ahmed al-Khelaf, har talt med Hawar News om den forestående sejr over Islamisk Stat ved Baghuz, syd for Hajin.

Et antal stamme-ældste og honorationes i Raqqa by har på et møde med Hawar News udtrykt deres glæde over at nærme sig det afgørende tidspunkt, hvor man kan offentliggøre fjernelsen af de Islamisk Stat-lejesoldater, der har terroriseret hele verden. De understreger, at netop det vil åbne op for en løsning af Syriens politiske problemer: ”Vi venter på det øjeblik, hvor sejren over terrorismen kan blive udråbt”.

Scheiken for al-Afadela klanen Mohammed Nour al-Theib, siger: ”Kobane var begyndelsen på enden for IS-lejesoldaterne i det nordlige og østlige Syrien og i hele verden. Den geografiske eliminering af IS lejesoldaterne vil åbne op for politiske løsninger for Syriens fremtid og for genopbygningen af nye storbyer og byområder”.

Om den tyrkiske indblanding i den syriske krise gennem årene, siger Mohammed Nour al-Theib: ”Tyrkiet har været den største støtte for Islamisk Stat-lejesoldaterne, siden de åbnede deres grænse for dem imod det syriske område. Mange lejesoldater er blevet fanget under kampene og de har indrømmet den tyrkiske støtte til dem”.

Al-Naeem klanens sheik Nouri Ibrahim al-Nouri siger: ”Vi venter spændt på vores styrkers annoncering af sejren efter kampagnen for al-Jazeera stormen og den endelige udryddelse af terrorismen fra nord- og øst-Syrien. Islamisk Stat-lejesoldaterne, der før kontrollerede en stor del af Syriens og Iraks territorium nærmer sig sin afslutning, og dets påstede kalifat er blevet afviklet som følge af SDFs indsats. Med befrielsen af regionen vil sikkerheden vende tilbage til regionen og der vil også vise sig politiske løsninger”.

Notabiliteten fra al-Hamrat området Sitam Ahmed al-Khelaf siger: ”Vi venter på den endelige udmelding fra vores militære styrker i IS lejesoldaternes sidste tilholdssted. Det lykkedes vore styrker at fjerne den globale terrorisme fra de mest nordlige til de mest østlige  områder ved grænsen til Irak.”

 

Kilde:

Al-Khelef, Ammar and Al-Mostafa, Hamad 2019: Al-Raqqa sheikhs, notables: We waiting victory’s declaration in north, east Syria. ANHA, 15. Febr. 2019.

23. januar 2019: Militære ledere i USA tager deres afsked. McGurk afslører Trumps uduelighed

D. 21 december, To dage efter president Trumps beslutning om at trække de amerikanske styrker ud af Syrien, tog USAs forsvarssekretær James Matisse sin afsked i protest mod Trumps beslutning.

Forsvarssekretær Jim Mattis tog sin afsked allerede d. 21 december, dagen efter, at Præsident Trump havde meddelt, at USA ville trække sine styrker tilbage fra Syrien.

Dagen efter fulgte præsidentens udsending for den internationale koalision mod Islamisk Stat, Brett McGurk. Endelig tog Pentagons hovedtalskvinde Dana White sin afsked d. 1. januar.

James Jeffry, USAs FN-udsending for shyriske anliggende, er nu også indsat i Brett McGurks tideligere stilling som præsidentens udsending for den internationale koalision mod Islamisk Stat

D. 4. januar blev USAs FN ambassadør James Jeffry, der hidtil har fungeret som særlig repræsentant for syriske anliggender (se bl.a. artiklen 11. november 2018: USAs FN-udsending støtter de demokratiske strukturer i Nordsyrien og kræver deres inddragelse i Geneveforhandlingerne), yderligere indsat i Brett McGurks tidligere stilling som præsidentens udsending for den internationale koalision mod Islamisk Stat, med den særlige rolle ”at implementere præsident Trumps beslutning om en ansvarlig tilbagetrækning af amerikanske tropper fra Syrien, som er koordineret med vore globale allierede og partnere, i overensstemmelse med USAs mål for Syrien og Irak, inklusive en varig bekæmpelse af Islamisk Stat”.

Brett McGurk, præsidentens særlige udsending for den Globale koalision til bekæmpelse af Islamisk Stat, har taget sin afsked, og har taget bladet fra munden i en sønderlemmende kritik af Trumps dispositioner i Washington Post d. 18 jan. 2019.

Efterfølgende har Brett McGurk vist sig som den mest vedholdende og præcise kritiker af Trumps dispositioner omkring Syrien.

Trods hård kritik af sine militære rådgivere er Trump fortsat med at fastholde tilbagetrækningen, uden nogen konkret viden om situationen i Syrien, som det bl.a. fremgår af denne tweet

Da Trump trods advarsler fra den militære ekspertise fastholdt sin beslutning om tilbagetrækning og i en tweet truede Tyrkiet med med økonomisk ødelæggelse, hvis de angreb kurderne, men samtidigt skrev, at han ville skabe en 20 miles sikkerheds zone i Nordøstsyrien, svarede Brett McGurk: ”Trumps seneste forslag, udsendt som tweet, om en 20-miles sikkerheds zone – som Erdogan siger, at Tyrkiet vil etablere – ser heller ikke ud til at være resultat af nogen proces eller analyse. Arealet ville omfatte alle kurdiske områder i det østlige Syrien.”

D.18 Januar offentliggjorde Brett McGurk en artikel i Washington Post med overskriften: Trump sagde, at han ville bekæmpe Islamisk Stat. I stedet for tilfører han den nyt liv. Her hudfletter han Trumps beslutning og fremfører især, at den er ”taget uden at konsultere de allierede og uden at forstå realiteterne på landjorden”. Vi bringer artiklen i dansk oversættelse:

 

”Trump sagde, at han ville bekæmpe Islamisk Stat. I stedet for tilfører han den nyt liv

Den 17. december bad statssekretær Mike Pompeo om en vigtig samtale med mig og nogle få andre senior repræsentanter i State Department. Jeg modtog samtalen på USAs ambassade i Irak, hvor jeg ofte rejste for at hjælpe med at administrere USAs kamp mod Islamisk Stat. Jeg var der for at gennemgå planerne med Iraks nye regering for at sikre, at vores resultater på området ville vare ved. Vi var kommet et godt stykke siden situationen fire år tidligere, da Islamisk Stat stod ved Bagdads porte: Ifølge FN er Irak i dag sikrere end på noget tidspunkt siden FNs hjælpemission for Irak begyndte at registrere situationen for seks år siden.

Disse resultater kom takket værre målrettetheden og engagementet fra Amerikas allierede på landjorden – De irakiske sikkerhedsstyrker, de kurdiske peshmergaer, Syriske oppositions militser og de syriske Demokratiske Styrker (SDF) – der alle har betalt en høj pris i form af døde og sårede.

Nøglen til disse gevinster har været en lille og meget effektiv amerikansk militær tilstedeværelse i Syrien. Denne mission startede i 2015 og har hjulpet med til at stoppe Islamisk Stats evne til at planlægge og gennemføre angreb fra syrien eller vende tilbage til Irak. Missionen er bæredygtig uden en overdreven anvendelse af amerikanske resourcer eller af amerikanere direkte involverede i daglige kamphandlinger. De gør det muligt for en lokal styrke, SDF, der i dag består af forskellige grupper med omkring 60 000 soldater, omfattende arabere, kurdere og kristne, at befri Syriske byer og om områder fra Islamisk Stat. Det har kostet SDF tusinder af dræbte og sårede. Indtil sidste uge, var kun to amerikanere døde under kampene i Syrien. (Fire blev dræbt i onsdags under et selvmordsangreb, som Islamisk stat tog æren af – det første af den slags mod vores styrker i Syrien – det faldt sammen med usikkerheden i Washington omkring missionen).

Under samtalen i december, informerede Pompeo os om, at der pludselig var kommet en ændring i planerne: Efter en telefonsamtale med sin Tyrkiske modpart, havde Præsident Trump planlagt at erklære en sejr over Islamisk Stat og give vore styrker besked om at trække sig ud af Syrien.

Jeg tog straks til Washington for at hjælpe med til at afbøde konsekvenserne af denne beslutning, især blandt vore koalisionspartnere, som vi alle netop havde forsikret – efter ordre fra det Hvide Hus – om, at vi ikke havde nogen intentioner om at forlade Syrien foreløbigt: Den nationale sikkerhedsrådgiver John Bolton havde udtalt, at vi ville blive i Syrien ”så længe den iranske trussel fortsætter i Mellemøsten”. Forsvarssekretær Jim Mattis og jeg havde netop været sammen med koalisionspartnerne for at bekræfte vores forpligtigelser indtil 2020.

Mine partnere i koalitionens hovedsteder var forvirrede. Vores kampfæller i SDF, som jeg jævnligt havde besøgt på landjorden i Syrien, var chockerede og nægtede at tro på det, idet de håbede, at Trump ville ændre mening. De insisterede også på at fortsætte kampen mod Islamisk Sgtat og rykkede på det tidspunkt fremad mod terroristernes bastioner i det østlige Syrien.

Jeg fandt hurtigt ud af at jeg ikke var i stand til effektivt at gennemføre disse nye ordrer, og d. 22. december indgav jeg min afsked.

 Præsidentens beslutning om at forlade Syrien var truffet uden overvejelser, konsutationer med allierede eller kongressen, uden vurdering af risici og uden påskønnelse af fakta. To dage efter Pompeos opringning tweetede Trump: ”Vi har bekæmpet ISIS i Syrien”.  Men det var ikke sandt, og vi fortsatte med at gennemføre luftangreb mod Islamisk Stat. Nogle dage senere påstod han, at Saudi Arabien ”nu var enige i at afholde de nødvendige udgifter som hjælp til at genopbygge Syrien”. Men det var heller ikke sandt, hvilket Saudierne senere bekræftede. Trump udtalte også, at de amerikanske styrker kunne forlade Syrien indenfor 30 dage, hvilket var logistisk umuligt.

Det skøre grundlag for Trumps mellemøstpolitik

Hvad værre var, Trump tog sine beslutninger efter en telefonsamtale med den Tyrkiske præsident Recep Tayyip Erdogan. Han købte Erdogans forslag om at Tyrkiet påtager sig kampen mod Islamisk Stat dybt inde i Syrien. I realiteten kan Tyrkiet ikke operere hundreder af miles fra dets grænser i et fjentligt territorium uden grundlæggende støtte fra det amerikanske militær. Og mange af de syriske oppositionsgrupper, der er støttet af Tyrkiet omfatter ekstremister, der åbent har erklæret deres ønske om at bekæmpe kurderne, ikke Islamisk Stat.

Trump’s seneste forslag, udsendt via tweet, om en 20-miles sikkerhedszone – som Erdogan siger, at Tyrkiet vil etablere – ser ligeledes ud til at være lavet uden nogen proces eller analyse. Dette område ville omfatte alle kurdiske områder i det østlige Syrien. Der er ikke nogen styrke, der er klar til at tage over, heller ingen tid til at opbygge en, da de amerikanske tropper planlægger deres tilbagetrækning. Og indsættelse af tyrkisk-støttede oppositionsstyrker ville sandsynligvis drive tusinder af kurdere på flugt, ligesom det ville true sårbare kristne grupperinger, der lever spredt i disse områder.

De strategiske konsekvenser af Trumps beslutning udspiller sig allerede: Jo mere Tyrkiet udvider dets ekspansion i Syrien, jo hurtigere bevæger vores arabiske partnere i regionen sig mod Damaskus. Det er ikke noget tilfælde, at Bahrain og De Forenede Arabiske Emirater genåbnede deres ambassader dér kort efter, at Trump sagde, at vi ville forlade området. Disse lande tror, ligesom Saudi Arabien, Ægypten og Jordan, at et engagement med Damaskus kan hjælpe med til at opløse den russiske, iranske og tyrkiske indflydelse i Syrien, og de oplever at Washingtons synspunkter går i en helt anden retning. SDF, der må se i øjnene, at de snart står alene, omgivet af fjendtlige styrker, har speeded deres samtaler med Bashar al-Assads regime op. Tyrkiet, en NATO allieret, henvendte sig til Rusland få dage efter Trump’s beslutning, for at sende trænede forhandlere til Moskva for at udarbejde de næste skridt i Syrien. Israel, vores nærmeste allierede i regionen, blev konfronteret med en ny realitet med et Amerika, der snart vil være væk fra landjorden i Syrien. Kun Rusland og Iran hilste Trump’s beslutning velkommen. Enhver form for modererende indflydelse, vi måtte have haft på disse to modstandere i Syrien blev markant reduceret, så snart Trump havde sagt, at vi ville trække os tilbage.

Disse tendenser vil forværres, hvis ikke præsidenten ændrer kurs: Vores partnere vil holde op med at lytte til os, og tage beslutninger, der vil være i modstrid med vore interresser. Vores modstandere vil udnytte situationen, når de ved, at USA er på vej ud. Islamisk Stat og andre ekstremist grupper vil fylde det hul ud, der bliver åbnet ved vores tilbagetrækning. De vil genskabe deres kapacitet til at true vores venner i Europpa – ligesom de gjorde gennem 2016 – og ultimativt også true vores eget fædreland.

Man kunne forestille sig, at Trump ville stoppe tilbagetrækningen, indtil han får præcise vurderinger af risici, en status over Islamisk Stats, Tyrkiets eller enhver andens evne til at erstatte os. At bede Pentagon om at tilrettelægge og gennemføre en tilbagetrækningsplan uden en sådan vurdering, er dumt. Det er ikke tilstrækkeligt for topembedsmænd at træde tilbage eller stille betingelser for beslutningen. Det må komme fra præsidenten.

En mere realistisk politik for Syrien må tage højde for følgende hårde kendsgerninger:

For det første forlader vi området. Det kan ske om seks måneder, fire måneder eller mindre, men Trump har gentagne gange gjort det klart, at han ønsker os ud. Jo længere der er modstand mod dette faktum, eller det blot beskrives som en forskel i taktik under en uændret strategi, jo mere stiger risikoen for en  skuffende exit, med angreb mod de amerikanske styrker og fuldstændig opgivelse af SDF, uden nogen realistisk planlægning af, hvad der kan sættes i stedet under en sådan udvikling. Fokus lige nu må være på beskyttelsen af vore militære styrker, og hvordan de kan komme sikkert ud; at bede vores lille styrke om at gøre mere end det, vil øge risikoen under tilbagetrækningen.

For det andet, Assad bliver. Dette faktum er nu printet ind i vore regionale partneres tankegang, inklusive Saudi Arabien og Israel, som er lige så meget hard-linere angående Iran, som enhver i Washington, men som også forstår, at enhver chance for at komme af med denne masse-myrdende diktater, der holdes oppe af Iran og Rusland, er det rene drømmeri uden vores deltagelse.

For det tredie, kun SDF sikrer stabilitet i de områder, der engang  udgjorde Islamisk Stat i det nordøstlige Syrien. Dets styrker kan ikke erstattes. Og når USA forlader området, vil de have brug for en ny beskytter, eller de vil risikere opsplitning og dannelse af et vakuum, hvor Islamisk Stat kan genopstå. For at sikre stabilitet, vil SDF ikke have andet valg end at nå til forståelse med Damaskus om at komme under den Syriske stats parably. Dette ulykkelige resultat kan være nødvendigt for at undgå en strategisk og humanitær fiasko.

For det fjerde, hvad angår Syrien, er Tyrkiet ikke nogen troværdig partner. De Syriske oppositionsstyrker det understøtter er beklædt med ekstremister og  alt for få til at udgøre en effektiv udfordring for Assad, eller et muligt alternativ til SDF. De dele af Syrien som Tyrkiet angiveligt kontrollerer, som Idlib provincen i Nordvest, er i stigende udstrækning domineret af al-Qaeda. De forenede stater kan hjælpe Tyrkiet med at beskytte dets grænse, men indsættelse af tyrkisk militær og tyrkisk-støttede oppositionsstyrker  i SDF-områder i det nordøstlige Syrien – som det nu bliver diskuteret – ville igangsætte et kaos og føre til et miljø, der ville få ekstremister til at trives.

Kommer styrkerne hjem? Det betyder snarere, at krigen er tabt end vundet

Så USAs mål i Syrien bør indskrænkes til at modvirke Islamisk Stats genkomst og undgå, at Iran styrker sin militære tilstedeværelse, hvilket truer Israel. Det første opnås bedst ved at sikre, at SDF forbliver intakt og opnår en varig adgang til luftrummet gennem forsoning med Rusland; det sidste ved at støtte Israel i det, som det for nyligt har erkendt at måtte opnå gennem præcise luftangreb mod den iranske trussel i Syrien.

Disse snævre mål vil ikke være tilfredsstillende for de, der har haft større håb for Syrien. Men disse håb er døde. Med uret tikkende for en amerikansk afrejse, må vi bjærge hvad vi kan for blot at beskytte de allermest vigtige amerikanske interesser – og selv det kan vise sig at være et højt mål.

Det er ironisk, at nedkæmpelsen af Islamisk Stat netop var det, som præsidenten fra begyndelsen af identificerede som sit mål. I 2016 svor han at ville ”banke helvede ud af ISIS”. Hans seneste beslutninger puster desværre nyt liv til Islamisk Stat – og andre amerikanske modstandere”.

Det er interessant at sammenligne Brett McBurk vurdering af udviklingen med de overvejelser, som de nordsyriske myndigheder, ikke mindst Salih Muslim allerede  fremkom med i slutn ingen af sidste år, se den næste artikel: De nordsyriske vurderinger af situationen.

Kilder:

Twitter meddelelser på syria.liveuamap.com fra perioden 15. december 2018- 23. januar 2019.

Anonymous, 2018: After Defense Secretary, “Brett McGurk” resigns. ANHA, 22. Dec. 2018.

Anonymous, 2019: Chief Pentagon spokeswoman announces resignation. ANF, 1. Jan. 2019.

Anonymous, 2019: Washington appoints James Jeffery envoy to Coalition to Fight Daesh. ANHA, 7. Jan. 2019

Anonymous, 2019: Bolton’s visit to Ankara: Yellow vests, PKK and more. ANF, 8. Jan. 2019.

Anonymous, 2019: Bolton: Securing SDF is the basic “condition” for our withdrawal. ANF, 8. Jan. 2019.

Anonymous, 2019: YPG Spokesman Nuri Mahmud responds to accusations by Turkey. ANF, 12. January 2019.

Anonymous, 2019: President decided to withdraw U.S.Forces without consulting allies or understanding the facts on the ground. ANHA, 18 januar 2019.

Anonymous, 2019: “It is unrealistic to expect Turkey taking US’ place in Syria”. ANF, 21. Januar 2019.

McGurk, Brett, 2019: Trump said he beat ISIS. Instead, he’s giving it new life. The Washington Post, 18. Jan. 2019.

8. april 2018: Fotodokumentation af tyrkiske plyndringer i Afrin

Fotodokumentation af tyrkiske plyndringer i Afrin

Søndag aften, var AFP journalister vidne til, hvordan de mange mænd, der plyndrede størstedelen af forretningerne, køretøjer, dyr og personlige ejendele, forlod bye

Som omtalt i artiklen fra 13. marts 2018: Erdogan bomber, plyndrer, og driver etnisk udrensning i Afrin, organiserede den tyrkiske hær allerede fra starten af invasionen i Afrin d. 20 januar systematiske plyndringer blandt civilbefolkningen i de områder, de har intaget. Det fortsatte også ved deres indtog i Afrin by, og var en af årsagerne til, at SDF valgte at organisere en evaluering af civilbefolkningen for at undgå en humanitær katastrofe. Derefter forlad de byen som led i en omlægning af forsvarsstrategien til en egentlig guerillabevægelse. Siden indtagelsen af Afrin d. 18 marts er den tyrkiske hær sammen med deres bander af lejesoldater gået i gang med at plyndre alt fra de civile i byen. Det er blevet rapporteret indgående i den internationale presse. Selv USA, der har været stort set tavs siden begyndelsen af invasionen, har udsendt en  erklæring om, at man er ”bekymret” over de mange plyndringer, der berettes om.

Det franske nyhedsbureau AFP har bragt følgende fotografier som dokumentation af plyndringerne, med kommentarerne angivet nedenunder billederne.

Stjålne ejendele i en strålen trailer bag en stjålen traktor

Den franske avis Le Monde har også offentliggjort kommenterede fotodokumenter af plyndringerne:

Før Ankara’s invasion, var Afrin den eneste region i Syrien, der var beskyttet mod krig og ødelæggelse

”Før Ankara’s invasion, var Afrin den eneste region i Syrien, der var beskyttet mod krig og ødelæggelse”

Syriske oprørere river en statue ned i et centralt vejkryds i byen, af den mytiske kurdiske helt Jernsmeden Kawa
På disse billeder fra Le Monde ses også, hvordan husdyr er blevet stjålet, og hvordan en forretning er blevet brændt af efter en plyndring.

Kilder:

Anonymous, 2018: AFP documents looting in Afrin. ANF, 20. marts 2018

3. December 2017: Veteraner fra Kobane fortæller om Öcalans betydning for revolutionen i Rojava

Hvis du vil have indblik i den betydning, som Öcalan (”Apo”) har haft for de veteraner, der deltog i slaget om Kobane, skal du se denne engelsk-tekstede video. Den varer kun 3 min, men hvor får de dog sagt mange gennemtænkte ting, der tydeliggør den alvor og målrettethed, som nok en en del af baggrunden for de resultater, de har kunnet fremvise: https://youtu.be/TROQhJkFhI4